Bigbags – afhentning, forædling genanvendelse
Nem og effektiv afhentning af bigbags
Hos TP Service tilbyder vi en enkel og effektiv afhentningsordning for bigbags i standardkvaliteterne A, B og C. Vi sikrer, at dine brugte bigbags bliver håndteret korrekt og enten genvendt eller forædlet til nyt råmateriale – i Danmark og EU.
Du får altid en attraktiv og gennemsigtig pris, da vi følger det aktuelle markedsindeks – og afhentning er naturligvis også i prisen.
Læs videre og få svar på alt om sortering, pakning, afhentning og prissætning.

Korrekt sortering af bigbags
Det er vigtigt at jeres bigbags bliver sorteret korrekt. Både for at materiale kan blive genanvendt og forædlet, men også for at undgå korrekt gebyrer for forkert sorteret affald.
- Bigbags skal være tømt for indhold og fri for farlige materialer.
- Eventuelle rester af plastik, jord eller andet affald skal undgås.
- Bigbags i kvalitet A, B og C indsamles og forædles af os lokalt
Presning og opbevaring
- Bigbags skal være presset i baller med en balle presser, klar til afhentning. engangspaller
- Vælg engangspaller – vi bytter ikke europaller
- Ved aflevering på engangspaller sikrer du effektiv genanvendelse – uden uødig transport eller spild.
Afhentning af bigbags
Effektivt, miljøvenligt og økonomisk
Vi tilbyder nem og fleksibel afhentning af bigbags, og for at sikre både en god pris og effektiv logistik, foretrækker vi at afhente minimum 3 tons af gangen . Når vi kan samle flere bigbags i én transport, reducerer det ikke omkostningerne for dig som kunde, men også miljøet gennem færre kørsler og mindre CO₂-udledning.
Hvis adgangsforholdene er trange, tager vi selvfølgelig gerne en snak om alternative løsninger.
Vores vognmand står gerne for selve læsningen, men har ikke truck med, så hvis bigbags ikke står frit tilgængeligt, er det vigtigt, at kunden stiller en truck eller anden egnet maskine til rådighed .
Jo mere komprimeret og presset dine bigbags baller er, desto bedre. Komprimerede materialer fylder mindre, hvilket betyder, at vi kan transportere mere ad gangen. Det gør hele afhentningsprocessen mere miljøvenlig og omkostningseffektiv , både for dig og os – og ikke mindst for klimaet.
Alt det materiale, vi afhenter, bliver sendt videre til genanvendelse i Danmark eller EU , hvor det indgår i produktionen af nye råmaterialer . På den måde er du med til at støtte en bæredygtig, cirkulær økonomi og reducere behovet for nye ressourcer.
Priser og betaling – sådan beregnes din pris
Hos os får du altid en fair og transparente priser. Vi følger markedets priser for bigbags, hvilket betyder, at din pris automatisk bliver tilpasset de gældende vilkår – til din fordel. Det sikrer, at du ikke betaler for meget, og at du altid får den bedste pris.
Afhentning er altid inkluderet i prisen , så du skal ikke bekymre dig om ekstra gebyrer for transport eller logistik. Det betyder, at du får en samlet løsning, hvor vi står for alt det praktiske – hurtigt, effektivt og uden skjulte omkostninger.
I mange tilfælde vil du faktisk få penge udbetalt for dine bigbags – ikke omvendt. Det gælder især, når der er tale om rene, sorterede materialer, som kan videresælges eller genanvendes direkte. Vi hjælper gerne med dokumentation der kan bruges til ESG-rapportering og klimaregnskab.
Når du vælger os som din samarbejdspartner, støtter du samtidig lokal genanvendelse og en mere bæredygtig, cirkulær økonomi . Vi arbejder aktivt for at sikre, at så meget som muligt bliver genbrugt i Danmark, så værdifulde ressourcer ikke går til spilde.
Sådan øger du din profit på bigbags:
Med over 30 års erfaring ved vi, hvordan du kan optimere både din genanvendelsesprocent og din økonomi, når du sælger dine bigbags. Her er de vigtigste faktorer, der har indflydelse på din pris – og hvad du selv kan gøre for at få mest muligt ud af dit affald.
1. Saml større mængder før afhentning
Prisen afhænger af, hvor meget vi kan afhente ad gangen. Forskellen i pris for ¼, ½ og 1 helt læs er lille, da vognmanden skal betales uanset hvad. Hvis du har plads til at opbevare dit genanvendelige materiale, indtil du har et helt læs, kan du øge din fortjeneste betydeligt.
2. Pres dine bigbags så hårdt som muligt
Vi afhenter kun bigbag i balleform, bl.a. fordi det har en højere værdi end løse bigbags, og jo mere det er komprimeret, desto bedre pris får du. Da vi afregner prisen i ton, betyder det, at mere kompakte baller giver en højere samlet udbetaling.
3. Overvej en ballepresser, der pakker tættere
I nogle tilfælde kan det betale sig at opgradere din ballepresser. Hvis din nuværende presser kun pakker med 2 snore, kan en model med 3 eller 4 snore gøre ballerne mere kompakte. Det betyder, at du kan få flere ton i samme afhentning – og dermed en bedre pris.
4. Udnyt din ballepresser til flere affaldstyper
Hvis din virksomhed også har plast og papaffald, behøver du ikke nødvendigvis to separate ballepressere. I mange tilfælde kan den samme presser bruges til både pap og plast, hvilket sparer investering i ekstra udstyr. Vi rådgiver dig gerne om den bedste proces, så du udnytter både plads og arbejdstimer mest effektivt. – læs mere om dette her
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål? Det er du ikke alene om.
Her kan du finde svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet.
Hvor meget skal jeg have, før T.P. Service afhenter bigbags?
Vi afhenter, når der samlet er minimum 3 ton pressede baller, også hvis vægten består af flere materialer som pap, plastfolie og bigbags. Hver type skal være sorteret og presset i separate baller. Mindre mængder afhenter vi ikke, da transporten ved lave volumener medfører en uforholdsmæssig høj omkostning pr. ton og derfor ikke kan håndteres på en praktisk eller miljømæssigt ansvarlig måde.
Hvordan foregår afhentningen hos T.P. Service?
Afhentning bestilles pr. mail, når materialerne er sorteret og presset i stabile baller, og der samlet er mindst 3 ton. Kunden står som udgangspunkt selv for læsning af ballerne. Vores chauffør hjælper dog meget gerne med læsningen, hvis der stilles en truck til rådighed. Herefter køres materialet direkte videre til dansk modtageranlæg.
Hvorfor skal bigbags presses i balle hos T.P. Service?
Pressede baller giver en mere stabil og pladsbesparende håndtering. De vejer mere pr. enhed, hvilket betyder, at der kan transporteres mere materiale på samme læs. Samtidig kan ballerne afleveres direkte på modtagerstationerne uden først at skulle pakkes om. Det reducerer unødig kørsel og ekstra håndtering.
Hvordan påvirker den nye emballagelov håndteringen af bigbags?
Emballageloven kræver, at bigbags som affald sorteres korrekt, registreres og håndteres gennem en godkendt genanvendelsesordning. De må ikke blandes med restaffald, og der skal være dokumentation for, hvordan de behandles. For landmænd og virksomheder betyder det især, at bigbags skal indgå i en sporbar proces, så det kan dokumenteres, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt.
Skal bigbags være rene, før I kan afhente dem?
Ja. Bigbags skal være tømte og rimeligt rene. De må ikke indeholde jord, sten, organisk materiale eller produktrester i større omfang. Der accepteres dog en bagatelgrænse på op til 2 % andet materiale. Har bigbags været anvendt til kemikalier, olie eller andre stoffer, der klassificeres som farligt affald, kan de ikke indgå i almindelig plastgenanvendelse.
Tilbyder T.P. Service dokumentation for genanvendelse?
Ja. Vi dokumenterer de fraktioner, vi afhenter, herunder mængder, materialetyper og at materialet er sendt til genanvendelse. Dokumentation for, hvor stor en samlet andel af virksomhedens affald der kan genanvendes, kan kun gives, hvis vi afhenter alle relevante fraktioner. Ellers dokumenterer vi naturligvis det, vi konkret har afhentet og behandlet.
Kan T.P. Service afhente mindre mængder?
Vi afhenter kun, når der samlet er mindst 3 ton, eventuelt fordelt mellem flere materialer. Ved mindre mængder bliver transportomkostningen pr. ton uforholdsmæssig høj, og håndteringen kan derfor ikke gennemføres på en praktisk eller miljømæssigt forsvarlig måde. Vi undersøger dog muligheder for fælles indsamlinger og lokale samarbejder, så flere kan nå mængdekravet i fællesskab.